Brug politisk sprog!

Book et anderledes oplæg med BeVan Presley bevanpresley@gmail.com og Flemming Egelund veronikavej10@gmail.com 

Om oplægget skriver de to

Presley og Flemming Egelund, har udviklet et oplæg om politisk sprogbrug. De kommer meget gerne ud i afdelingerne og holder oplæg med tilhørende debat.
Oplægget rykker ved vaner og synspunkter på et videnskabeligt grundlag,  og vi får tilbagemelding om, at det også er underholdende.

Oplægget arbejder ud fra en af Sprog- og Kommunikationsudvalgets hovedpointer om, at når vi gentager højrefløjens propagandaudtryk, bærer vi deres fakkel videre og går deres ærinde.

Om følelser, værdier og skattelettelser

Oplægget piller ved illusionen om, at politik er saglige tal og paragraffer. Politik er i lige så høj grad følelser og værdier. Og har du følelserne og værdierne på din side, står du stærkt.
Det begynder med, at du vælger eller direkte opfinder ord til formålet

Det klassisk eksempel er, om en gruppe oprørere skal kaldes frihedskæmpere eller terrorister
Presley kaster sig i oplægget over et mere fredeligt emne: skattelettelser. Tørt og nørdet? Nej bestemt ikke.
Denne del af oplægget kommer forbi venstrefløjen i USA og lander via Christiansborg på din TV-skærm.

Lakoff, Dragsted, Shakespeare og metaforer

Presley og Flemming arbejder bl.a. med udgangspunkt i George Lakoff, lingvist og neuroforsker ved University of California Berkeley, som er verdensberømt for sin afkodning af højrefløjens sprogkundskab.

George Lakoffs nye forskning har fremført, at 98% af vores tanker er ubevidste og præget af følelser, og i høj grad er begrænset af metaforer.
En metafor i denne forstand er en kobling mellem noget abstrakt og noget konkret.

”Men tys, der kommer lys fra vinduet ja, det er øst, og Julie er solen.”

Vi ved godt, at når Romeo siger, at Julie er solen, så mener han ikke, at hun er en kæmpe masse af 15 millioner grader varm brændende plasma, men at der er tale om en overført betydning.
Og når Romeo vælger at sammenligne Julie med den lysgivende og livgivende sol på himlen, har han valgt en ramme, det som også kaldes at frame, eller framing. Eller – en metafor.

Her er mildt sagt ikke tale om moderne dansk politik, men man bemærker, at Shakespeare ved at bruge denne metafor giver frit løb for romantik – hvad Romeo da også udnytter…
I arbejdet med metaforer støtter vi os bl.a. til Pelle Dragsted (ja, dén Pelle), som har en bachelor i retorik.

Tænk ikke på en skattelettelse

En metafor, som højrefløjen har fundet på er “skattelettelse.”
Frank Luntz, en indflydelsesrig amerikaner, skabte denne metafor, som sprogligt er en kobling af noget konkret (skat) med noget abstrakt (lettelse).  Når der er en ”lettelse”, må der være en lidelse, som man gerne ville lette. På den måde bruger Frank Luntz “skat” som en lidelse. Således fortæller metaforen, at skat er noget ondt.

Logikken bag metaforen er, at dem der prøver at “lette” denne lidelse er helte, medens dem der forhindrer heltene er skurke.

Jo mere man hører eller læser “skattelettelse,” jo stærkere bliver metaforen. Det bliver til altså en del af èns verdenssyn, og forekommer som den rene fornuft. Skattelettelse er meget følelsesladet, og gør, at man bliver sur over skat, som jo i virkeligheden er samfundets måde at skaffe sig alle de offentlige goder på.

“Skattelettelse,” ligesom mange andre konservative metaforer, er en lingvistisk fælde, som fanger mange på venstrefløjen.

Metaforer sidder bedre fast ved gentagelser
Og selv om man argumenterer mod “skattelettelser,” modsiger man sig selv, så snart man siger eller skriver det, fordi metaforen bliver gentaget og forstærket ind i hjernen på folk. Det, du husker, er ”skattelettelse”, og ikke, hvad der blev sagt om dem.

Hvis jeg ønsker, at du ikke skal tænke på en elefant, og jeg beder om: Du skal ikke tænke på en Elefant !!” Har jeg opnået mit mål? Selvfølgelig har jeg ikke det. Elefant er den første ting, du tænker på.
Så i virkeligheden modarbejdede jeg mig selv.

På den måde går vi højrefløjens ærinde, når vi i debatten gentager deres ord, også selvom vi nok så sagligt og måske endda passioneret argumenterer imod deres indhold.

Det er nødvendigt, at vi er bevidste om at debattere med venstreorienteret sprog, som passer til vores progressive rammer, som kommer til udtryk i venstreorienterede metaforer og ord.

Den slags kan højrefløjen.

Støjbergs kage

Tænk på Inger Støjbergs kage. Genial velplanlagt manipulation.
En minister, præsenterer en lækker kage for at fejre et antal stramninger på udlændingeområdet.
Tusinder protesterer mod denne groteske fejring, og vi protesterer, til det bliver både skingert og aggressivt. Så, når støvet har lagt sig, er der en lækker kage fra Inger til en skinger venstrefløj.

Vi skal opføre os ordentligt!

Vi må lære at sætte dagsordenen med bevidste ordvalg, der udtrykker vores politik. Og vi skal blive i stand til at forudse, hvilke reaktioner dette ordvalg vil give.

Og det er vigtigt, at vi ikke begynder at manipulere ligesom højrefløjen, bare med modsat fortegn.
Enhedslistens repræsentanter har en stærk tradition for at tale sandt og for ikke at svare udenom. Den værdi skal vi for en hver pris holde fast i.